22 kontorelever i Bruxelles

12.09.2017

Som elev på ZBC Selandia Business, får du mulighed for at komme på en spændende studietur til den europæiske hovedstad Bruxelles.

ZBCSelandiaBusiness_Bruxelles

Kontoreleverne fra ZBC Selandias hovedforløb fik en på opleveren, da de tilbragte en uge i den europæiske hovedstad.

Læs også: Studietur til Bruxelles gav fedt sammenhold.

Det var et tæt pakket, men meget spændende program, der ventede de 22 elever, da de ankom til Bruxelles.

- Selvom vi boede lige midt i Bruxelles, nåede vi at gå 70 kilometer på de fem dage, fortæller eleverne.

De startede med at besøge Det Europæiske Råd, hvor oversætter Thomas Mathiasen fra den danske sprogafdeling fortalte om Rådets rolle og arbejde i forhold til de øvrige 7 EU-institutioner.
Samme dag besøgte de også EU-Kommissionen, hvor de hørte om kommissærernes arbejde.
Senere på ugen fik eleverne også mødt EU parlamentariker Christel Schaldemose og hendes stab i EU, da de besøgte Europa Parlamentet. 

- Christel Schaldemose gjorde os klogere på, hvad en EU parlamentariker laver, og hvad EU gør for borgerne. Vi kan blandt andet takke EU for, at vi nu kan roame på vores smartphones i udlandet uden at det koster ekstra, siger eleverne.

 

Også tid til hygge
- Udover alt det faglige var der heldigvis også tid til kulturelle input - heriblandt noget af det vigtige som shopping og spisning på byens restauranter. Vi så også statuen Manneken Pis, der svarer til vores Den Lille Havfrue målt på popularitet – og ja, han er meget lille. Da vi besøgte ham var han iklædt garderuniform, fortæller eleverne og slutter,

- Det har været fem gode, spændende og hårde dage med mange ting på programmet, men ikke mindst socialt samvær med studiekammeraterne. Vi er blevet meget klogere på EU og har fået en masse gode oplevelser med hjem – begge dele skal dokumenteres i en gruppeopgave på skolen.

Hele ugen sluttede med, at eleverne løste en skriftlig opgave, som de skal fremlægge på skoleopholdet. Senere skal eleverne også lave en gruppepræsentation for de uddannelsesansvarlige i deres virksomheder.

 

Synes du også, en studietur til Bruxelles kunne være spændende?
Læs mere om alle ZBC Selandia Business' uddannelser - og find den, der er lige dig!