Vil du på gourmetkursus? Kom og tryl med chokolade

Har du lyst til at lære mere om hånddyppet konfekture, og hvordan du fremstiller dine egne flødeboller? Eller vil du hellere lære, hvordan du fremstiller et chokoladepåskeæg med marcipan?

Nye gourmetkurser på Gourmetskolen. Påsken er over os, og det afspejles også i denne måneds gourmetskole, hvor der trylles med chokolade. Har du lyst til at lære mere om hånddyppet konfekture, og hvordan du fremstiller dine egne flødeboller? Eller vil du hellere lære, hvordan du fremstiller et chokoladepåskeæg med marcipan?

Hvis chokoladens verden frister, så skal du med på et af holdene den 20. marts eller den 22. marts på en af ZBCs skoler i Ringsted eller Slagelse.

På begge kurser vil der blive serveret hjemmelavet brød fra egen bagerafdeling med lækkert pålæg. Vi håber, vi ses til en sjov og kulinarisk aften i gastronomiens tegn.

Mere om gourmetkurserne i marts

Konfekture
På konfekturekurset vil du få kendskab til, hvordan du håndterer en trøffel og balancerer denne, således at man opnår den rigtige konsistens. Ligeledes vil du stifte bekendtskab med hånddyppet konfekture, fransk nougat og hvordan du fremstiller dine egne hjemmelavede flødeboller.

Chokoladepåskeæg
På kurset chokoladepåskeæg starter vi med en gennemgang af, hvordan man laver marcipan-æg, og hvordan man tempererer ægte chokolade. Vi kommer også ind på faldgruber ved chokoladefremstilling. Derefter kreerer du dit eget chokoladepåskeæg med marcipan, æg og pynt.

Alt det praktiske
Tidspunkt: Kl. 17-20.30. Pris: 375 kr. Tilmeld dig - klik her

Sidste tilmeldingsfrist er den 16. marts. Tilmelding efter først-til-mølle princippet.

Læs mere om ZBC Gourmetskolen her www.gourmetskolen.dk.