Tjener

Uddannelsen er til dig, der brænder for at give gæster en god serviceoplevelse. På skolen lærer du om mad og drikke, og hvordan du professionelt betjener gæster på et spisested. Du brænder for gæstekontakt og sætter pris på at levere god service.

Bliv tjener på Kokke- & Tjenerskolen på Selandia i Slagelse

En vigtig del af arbejdet går ud på at tale med gæsterne og vejlede dem på baggrund af menukortet og kundernes individuelle smag. Det kræver, at du følger med i, hvad der sker i køkkenet, så du ved, hvilke retter, der kan serveres. Som tjener lærer du også om borddækning, afregning og om hvordan man mikser drinks. Du får derfor en solid viden om gastronomi og servicering.

Et godt valg for mig

Det fedeste ved uddannelsen er kontakten med mennesker, og at du som tjener kan være med til at gøre gæsternes aften til en hel speciel oplevelse. Som tjener er der ikke to dage eller to gæster, der er ens. Og det er lige præcis det, jeg godt kan lide ved tjenerfaget.

Frederik Jensen, tjenerelev

BÅDE I RESTAURANTEN OG I KLASSELOKALET

Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. Du vil typisk arbejde på hotel og i restauranter med servering af A la carte, selskaber og events. Du vil i jobbet dagligt have tæt kontakt til alle typer af mennesker og være virksomhedens ambassadør, så et venligt åbent og positivt livssyn vil være kompetancer, der straks bringer dig i front som tjener.

FAG 
På skolen får du undervisning i fag som gastronomi, drikkevarer, menulære, konference- og selskabsservering og praktisk tjenerarbejde. Herudover skal du også have fag som arbejdsmiljø, salg og service samt psykologi. Du lærer om og får stor viden om gastronomi og drikkevarer.

 

 

Med denne uddannnelse er muligheder for job mangeartede og blot for at nævne nogle:

  • Restaurantchef
  • Food and Beveragemanager
  • Eventmanager
  • Salgschef
  • Hoteldirektør

 

Om uddannelsen

Brobygning og introkurser

Kom og oplev uddannelsen. Prøv et introduktionskursus (hvis du går i 8. klasse) eller brobygning (hvis du går i 9. eller 10. klasse)

Prøv brobygning på Kokke- & Tjenerskolen

Prøv introduktionskursus på Kokke- & Tjenerskolen

Uddannelsesforløb

Med en uddannelse som tjener arbejder du med gæsteservice, det gode værtskab og mennesker fra hele verden.
Du kan arbejde med alt fra traditionel kromad over cocktailbar til Michelinstjerne restauranter.

Som tjener kommer du også til at arbejde med:
• Salg og gæstebetjening
• Gastronomi og drikkevarekendskab
• Sammensætning af menu og vine
• Tranchering og flambering

Grundforløb 1
På grundforløb 1 har du valgt hovedområde og fagretning. Efter grundforløb 1 vælger du, hvilken konkret uddannelse du vil tage. Du har altså et halvt år til at beslutte dig.
Grundforløb 1 giver adgang til alle erhvervsuddannelser på Selandia - uanset hvilket hovedområde og fagretning, du har fulgt.

Grundforløb 2
Grundforløb 2 varer i alt 20 uger. Her har du fag, som retter sig direkte mod din uddannelse. På skolen har du både teoretiske fag og praktiske opgaver – så du lærer teorien ved at bruge den i praksis. Du afslutter grundforløbet med en prøve, og du får et grundforløbsbevis.

Hovedforløb
Vekseluddannelsen starter her. Du arbejder i praktik i en virksomhed og er på skoleophold, hvor du lærer fagets teoretiske side.

Varighed

Varighed afhænger af det speciale du vælger og tager fra 1 år og 8 måneder til 3 år og 4 måneder inklusiv grundforløbets 2. del.

EUX

Denne uddannelse kan tages med EUX.
Med en erhvervsuddannelse med EUX får du et svendebrev, så du kan arbejde inden for dit fag, nøjagtig som en almindelig erhvervsuddannelse. Samtidig giver uddannelsen dig adgang til at læse videre bagefter eller senere, hvis du har lyst til det. Du vil så samme vilkår som unge med en gymnasial eksamen. EUX er for dig, der er meget målrettet, fagligt dygtig og en energisk elev.

Læs mere om tjeneruddannelsen med EUX her

Her kan du læse mere om, hvad EUX er, og hvad det kræver

Studiemiljø

Vi synes du skulle prøve at opleve det selv.
Vi vil gerne, at du har det så godt som overhovedet muligt. Derfor har vi gratis cafè med udvalg af varme drikke, hyggelige omgivelser med pc adgang, elevrestaurant og blot for at nævne nogle aktiviteter: Bordfodbold, petanque og meget mere. Og vi er meget åbne for en dialog, hvis lige netop du har et godt forslag.

Praktik

Uddannelsen som tjener er en vekseluddannelse, hvor du veksler mellem praktik i en virksomhed og ophold på skole. Praktikforløbene varierer i længde fra 1 til 3 år.
I praktiktiden bliver du oplært i de arbejdsfunktioner, som hører til uddannelsen. Du skal selv finde en praktikplads og indgå den skriftlige uddannelsesaftale med praktikstedet. Selandia har et praktikcenter, hvor du kan få hjælp og vejledning til at finde din praktikplads (se link nederst).

Skolepraktik
På uddannelsen til Bager/konditor har vi ikke mulighed for at tilbyde vores elever skolepraktik.

Praktikophold i udlandet
Hvis du har drømme om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig til at realisere din drøm. Selandia har en lang række kontakter og et internationalt kontor, som kan bistå dig med alt det praktiske omkring et praktikophold i udlandet.
Læs mere om praktik i udlandet herunder.

Praktikcenteret

Praktik i udlandet

Adgangskrav

Læs om adgangskrav til uddannelsen i linket nederst.

Adgangskrav til hovedforløbet
For at komme videre til hovedforløb skal du have bestået følgende fag, som du gennemgår i løbet af grundforløb 2:
- Dansk på E-niveau
- Engelsk på E-niveau

Adgangskrav til uddannelsen

Voksenuddannelse (EUV)

Hvis du er fyldt 25 år, tager du en særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse for voksne (EUV).
EUV er en grunduddannelse for voksne og er lavet til dig, som ikke har en uddannelse, men er motiveret for at få det. Det kan også være, at din uddannelse er forældet, eller at du er faglært med en udenlandsk uddannelse, der ikke kan godkendes direkte i Danmark.

Uddannelsen tilrettelægges på baggrund af en kompetencevurdering. Det vil sige en vurdering af den uddannelse og den erfaring, du allerede har. Din uddannelse bliver dermed i de fleste tilfælde kortere.

Du kan få hjælp til at få vurderet dine kompetencer og dine muligheder for uddannelse og job. Kontakt Selandias Kompetencecenter, som hjælper dig på vej. Telefonnummer: 5856 7000. Mail: kcs@sceu.dk
Klik på linket herunder og læs mere om, hvordan Selandia Kompetencecenter kan hjælpe dig.

Læs mere her (klik på faneblad ”25 år eller derover")

Kompetencecenter

Job og videreuddannelse

Videreuddannelse
Du kan blandt andet videreuddanne dig til sommelier, butler, bartender serviceøkonom

Økonomi og udstyr

De fleste starter uddannelsen på grundforløbet uden en uddannelsesaftale og får ikke løn. Du kan søge SU, hvis du er over 18 år. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne. Løn efter gældende overenskomst. Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

Ansøgning og optagelse

Du ansøger om optagelse via www.optagelse.dk.
Er du fyldt 25 år, skal du kontakte en vejleder på Selandia og få en aftale om at få vurderet dine kompetencer.

optagelse.dk