Udvikling og kreativitet

Kan du godt lide at designe og skabe ting? Har du en passion for teknologi og design? Og er du god til at opfinde løsninger? Så skal du måske vælge Udvikling og kreativitet.

Tag din uddannelse på Teknisk Gymnasium på Selandia i Slagelse

Kan du godt lide at designe og skabe ting? Tør du tage chancer? Elsker du at få gode idéer og føre dem ud i virkeligheden? Vil du gerne være den, der opfinder løsningerne på nuværende og fremtidige problemer? Og kunne du godt se dig selv som enten arkitekt eller ingeniør? Så er studieretningen Udvikling og kreativitet lige noget for dig.

Du vil lære at udvælge materialer til dine produkter, forstå deres egenskaber og undersøge deres miljø- og samfundsmæssige konsekvenser. Du bliver dygtig til at samarbejde, da en stor del af undervisningen er baseret på projektarbejde, hvor hver gruppe selv er kreative og definerer den problemstilling, de ønsker at undersøge. Du vil få en større viden inden for emnerne teknik, teknologi og udvikling. Du vil få viden om iværksætteri og opstart af egen virksomhed. Studieretningen er blandt andet adgangsgivende til arkitektstudiet, og vælger du Matematik A som valgfag får du også direkte adgang til ingeniøruddannelserne.

Prøv det af i virkeligheden
Under studiet vil du komme til at arbejde med problemstillinger for virksomheder fra den virkelig verden og måske afhjælpe deres problemer ved hjælp af innovative og nyskabende løsninger. På studieturen i 2.g får du mulighed for at opleve arkitektur og design under fremmede himmelstrøg.

Det kan du blive
Med en eksamen i Udvikling og kreativitet vil du være i stand til at se og udtænke løsninger på konkrete udfordringer vi møder i hverdagen. Vælger du at læse videre til ingeniør, vil du blive den, der udvikler, rådgiver, opfinder og forsker inden for alt fra rumfart til broer. Som ingeniør vil du kunne være den, der er i stand til at vurdere, om et byggeri er muligt eller ej. Det er ikke til at sige, hvilke jobs vi får brug for i fremtiden, men én ting er sikkert, den teknologiske udvikling kan ikke bremses, og vi har brug for dem, der tør tage chancen og finde løsningen på fremtidens problemer. Som ingeniør bliver du problemknuseren. Måske du endda ligefrem opfinder dit eget unikke produkt eller design, eller kommer til at arbejde som iværksætter.

Om uddannelsen

Studieretningsfag

Teknologi A – Design B

Obligatoriske fag

Dansk A – Teknik A – Teknologi B – Matematik B – Fysik B – Kemi B – Engelsk B – Biologi C – Samfundsfag C – Idéhistorie B – Kommunikation/IT C

Valgfag

I 3. g skal du vælge mellem: Matematik A – Fysik A – Kemi A – Engelsk A – Samfundsfag B – Biologi B

Ansøgning og optagelse

Hvis du gerne vil gå på Udvikling og kreativitet, skal du søge om at blive optaget via www.optagelse.dk.

Tilmeld dig her