SELANDIAS GYMNASIER – TRE ÅR FOR LIVET

Selandias Gymnasier er noget helt specielt. På vores Tekniske Gymnasium har vi for femte år i træk haft et af landets højeste karaktergennemsnit. Og af alle landets Handelsgymnasier har vi det antal elever, hvor flest læser videre bagefter på en videregående uddannelse. Selandia er en ambitiøs skole.

Selandia Handelsgymnasium (HHX)
Ønsker dit barn en studentereksamen og et liv med eksport, økonomi, marketing og ledelse? Så er Handelsgymnasiet på Selandia måske noget for ham eller hende. På uddannelsen får man konkrete teorier, som kan bruges i praksis i erhvervslivet. Uddannelsen giver adgang til universiteter og handelshøjskoler og åbner døren til de fleste elevpladser i erhvervslivet.

Hør her Caroline og Mads fortælle om hverdagen og livet på Slagelse Handelsgymnasium

Læs mere om Selandias Handelsgymnasium her.

Teknisk Gymnasium (HTX)
Vil dit barn genre være student? Og har han eller hun lyst til et liv med naturvidenskab, teknologi og teknik? Og interesse for at blive klogere på en verden med nye behov inden for bioteknologi, computerteknologi og geovidenskab? Så er Teknisk Gymnasium på Selandia måske noget for dit barn.

Undervisningen på HTX er på mange måder anderledes end den, der er i folkeskolen. Der vil selvfølgelig være klasseundervisning, men undervisningen i for eksempel teknologi og teknikfag er ofte projektarbejde, der laves i grupper. I fagene fysik og bioteknologi er eksperimenter og forsøg en naturlig del af undervisningen. 

Med en studentereksamen fra Teknisk Gymnasium er du klar til en lang række videregående uddannelser, du kan blive for eksempel ingeniør, læge, tandlæge, dyrlæge, laborant eller lærer. Du har også mange andre karrieremuligheder i Danmark eller udlandet.

Mød superelev Christian og hør, hvad han fortæller om at gå på Selandias Tekniske Gymnasium.

På Selandias Gymnasier får dit barn tre gode år med faglige udfordringer, nye venner og masser af sjove oplevelser. Vi samarbejder med lokale erhvervsfolk, så vores elever kommer ud og løser opgaver fra den virkelige verden. Vi tager på fede studieture – både rundt i verden, men også på besøg hos flere danske universiteter, så de unge kan få indblik i og viden om den verden, der venter forude. På Selandias Gymnasier lærer man at arbejde kreativt og eksperimenterende med idéer, der kan blive til virkelighed.

De fedeste år i mit liv – sådan siger flere af eleverne fra Selandias Gymnasier: