Kan du programmere?

22.11.2017

Det kan Sebastian og Malte fra HTX. Den evne sikrede dem en studietur til San Francisco, da de udviklede en app til Slagelse Kommune.

programmering_app_studietur

Er du klar til at vælge?

Ved du allerede, hvilken uddannelse du vil starte på?

Søg om optagelse allerede i dag!

SØG HER!

Det kan altså godt betale sig at studere, og det giver samtidig masser af muligheder. Det kan to elever fra HTX, Teknisk Gymnasium i Slagelse, skrive under på. De er netop kommet hjem fra en studietur til San Francisco med masser af oplevelser i bagagen.

Turen kostede en del penge, men pengene havde de tjent via et samarbejde med Slagelse Kommune. Kommunen havde nemlig kontaktet HTX og spurgt, om der var elever, der kunne programmere. Og det kunne 18-årige Sebastian Berg og 19-årige Malte Gejr.

De fik til opgave at lave en app, der kunne bruges som et fremtidigt værktøj, når Slagelse Kommune skal udvikle kommuneplaner. De skabte app ’en ”Tjek Slagelse”, hvor alle kan give deres mening til kende om for eksempel kunst i byen.

Læs også: Oplev din by i 3D

De penge drengene tjente på opgaven, blev brugt på en studietur til San Francisco, hvor de blandt andet har besøgt universitetet og California Academy of Sciences. 

Når de engang er færdige på HTX, har de også planer for fremtiden. Sebastian Berg har planer om at blive robotingeniør, mens Malte Gejr gerne vil være softwareingeniør.


Opgaver der kan bruges i den virkelige verden

Vil du ligesom Malte og Sebastian gerne løse opgaver, der kan bruges i den virkelige verden?

Som elev på vores gymnasier, får du mulighed for at arbejde tæt sammen med det lokale erhvervsliv. Du afprøver dét, du lærer i klasselokalet ude i den virkelige verden. Samtidig kan du vælge netop dén studieretning, som interesserer dig allermest. Vi lover, at du får nogle super gode lærere, som har den nyeste viden inden for netop dét, du drømmer om at blive klogere på.

Til august 2018 starter vi studieretningen Robotteknologi, hvor du har programmering som studieretning. Undervisningen på studieretningen sker i samarbejde med universitetet.  

Er en studentereksamen med fokus på naturvidenskab, teknologi og teknik noget for dig? Så læs mere her eller tilmeld dig allerede i dag på optagelse.dk.