FÅ ET OBERBLIK OVER VORES UDDANNELSER

Kommer dit barn direkte fra 9. eller 10. klasse, starter de med at vælge hovedområde og fagretning. Se guiden her.

Som forælder spiller du en stor rolle, når dit barn skal til at vælge uddannelse efter 9. klasse. Det er vigtigt, at du hjælper med at finde frem til lige præcis den uddannelse, som dit barn synes kunne være spændende. Der er rigtig mange uddannelser at vælge imellem. Så det kan være en udfordring at få et overblik over de forskellige muligheder. Med denne guide, vil vi gerne hjælpe dig på vej, så du får bedre muligheder for at støtte dit barn i at finde den uddannelse, som passer til dit barns interesser og evner.

Kommer dit barn direkte fra 9. eller 10. klasse, starter de med at vælge hovedområde og fagretning. Derefter har de 20 uger til at afprøve uddannelser inden for den fagretning, de ønsker. Først derefter skal dit barn beslutte, hvilken erhvervsuddannelse han eller hun gerne vil tage.

Hovedområder

På Selandias erhvervsuddannelser kan dit barn vælge mellem tre forskellige hovedområder.

  • Kontor, handel og forretningsservice
  • Fødevarer, jordbrug og oplevelser
  • Teknologi, byggeri og transport

Fagretninger

Hvert hovedområde er opdelt i fagretninger, som introducerer eleverne til forskellige uddannelser. I undervisningen på fagretningen får han eller hun en grundlæggende faglig viden om de uddannelser og job, som fagretningen sigter mod. 
Når dit barn søger optagelse på en erhvervsskole skriver han eller hun i ansøgningen, hvilken fagretning man er interesseret i.
 

1. HOVEDOMRÅDE: KONTOR, HANDEL OG FORRETNINGSSERVICE

  • Fagretning: Handel og butik
    Her lærer man at betjene og vejlede kunder, og hvordan man køber varer ind, styrer et lager og fører regnskab. Dit barn har fag som personligt salg, salgsplanlægning, indkøb og logistik, økonomi og kalkulationer, E-handel, reklame- og markedsføring og dekoration samt innovation og iværksætteri. Dit barn lærer også at idéudvikle, planlægge og gennemføre events. 
    Se uddannelser på Handelsskolen her
  • Fagretning: EUX, kontor, handel og forretningsservice
    Dit barn lærer om kundebetjening, tekstbehandling, databaser, fakturering og bogholderi, regneark og andre it-programmer. Han eller hun vil også blive trænet i skriftlig og mundtlig kommunikation i forhold til kunder og borgere. Kontorassistent med specialer eller finansassistent skal gennemføres med EUX, mens uddannelserne salgsassistent med specialer, handelsassistent med specialer og eventkoordinator kan tages med EUX.
    Se uddannelser på Handelsskolen her
     

2. HOVEDOMRÅDE: FØDEVARER, JORDBRUG OG OPLEVELSER

  • ​Fagretning: Hotel, restaurant, catering og fødevarer
    Her lærer dit barn om alt inden for hotel og restauration – om sundhed og wellness, event og oplevelser samt brød, kager og desserter. Temaerne er for ham eller hende, der interesserer sig for mad, måltider og service. Dit barn vil få viden om, hvordan lokalt dyrkede råvarer bliver omsat i køkkenet.
    Se uddannelser på Kokke- & Tjenerskolen her
  • ​Fagretning: Landbrug og anlægsgartneri
    Her vil dit barn arbejde inden for temaet ”Grønne værdier”. Det er for ham eller hende, der er interesseret i natur og miljø og som gerne vil anlægge haver og som kan lide at være udenfor - eventuelt i skoven med interesse for naturpleje og dyr.  
    Se uddannelser på Landbrugs- & Gartnerskolen her​​
     

3. HOVEDOMRÅDE: TEKNOLOGI, BYGGERI OG TRANSPORT

  • ​Fagretning: Byggeri
    Her lærer dit barn at bygge huse i bæredygtige materialer, male verden i alverdens farver eller at gøre det nemmere at spare på energien. Han eller hun vil også gå i dybden med viden om at bevare gamle bygninger og lave tekniske tegninger af huse og konstruktioner.
    Se uddannelser på Bygge- & Anlægsskolen her​​  
  • Fagretning: El og data
    Her får dit barn viden om tekniske installationer og it-systemer. De kan arbejde med strøm og elektronik, og så lærer de at opbygge, vedligeholde og reparere systemerne. Han eller hun lærer også at måle spænding og modstand.
    Se uddannelser på El- & Dataskolen her​​