Matematik og økonomi

Synes du, det er fantastisk at have med penge at gøre? Vil du gerne lære mere om sammenhængen mellem økonomi og matematik og bruge det til at lave matematiske beregninger, som virksomheder vil gøre alt for at få fat i?

Uddan dig på Merkantilt Gymnasium (HHX) på Selandia i Slagelse

Hvis du er vild med matematik og gerne vil gøre karriere inden for økonomi er denne studieretning helt sikkert noget for dig. Her vil du møde spændende udfordringer, hvor du med udgangspunkt i virkeligheden lærer om virksomhedernes økonomiske handlemuligheder.

Matematik skaber en dybere forståelse for de økonomiske beslutninger. Derfor kommer du til at bruge matematikkens teorier og metoder i nye sammenhænge, hvor du bliver i stand til at analysere virksomheders problemstillinger. Så drømmer du om at gøre karriere indenfor økonomi, så er denne studieretning måske noget for dig.

Prøv det af i virkeligheden

Du vil opleve, at vi arbejder sammen med det lokale erhvervsliv for eksempel banker, revisorer og ejendomsmæglere. Derfor er det også en del af undervisningen, at du besøger virksomheder, så du får en fornemmelse af den fremtid, der venter dig.

Hvad kan du blive?

Vælger du Matematik og økonomi-linjen vil du typisk finde arbejde inden for finans- og revisionsbranchen eller i det private erhvervsliv inden for bank-, forsikring-, realkredit- eller ejendomsmægler-branchen.

Mange private virksomheder bruger ganske komplicerede og avancerede matematiske økonomisystemer.  Også i det offentlige, for eksempel i Finansministeriet, bruger man matematiskemodeller til at vurdere, hvordan økonomien i samfundet bliver påvirket af eksempelvis   ændringer i dansk politik

Du kan bruge din eksamen til at læse videre. Når du bliver færdig som student fra Matematik og Økonomi-linjen, kan du fortsætte på en for eksempel CBS eller SDU og læse økonomi eller matematik på højt niveau.

Om uddannelsen

Studieretningsfag

Matematik A og Virksomhedsøkonomi A.

Obligatoriske fag

A-B-C angiver fagenes slutniveau, og hvor mange år man har faget. A niveau-fagene har du f.eks. alle 3 år.

A-niveau fag:
Dansk, Engelsk, 2. fremmedsprog A eller B (tysk, spansk eller fransk).

B-niveau fag:
Afsætning, International økonomi og Historie.

C-niveau fag:
Erhvervsjura, Samfundsfag og Informatik.

Valgfag

Mulige valgfag i 2.g:

Idræt, innovation, finansiering, kulturforståelse, markedskommunikation og psykologi.

Mulige valgfag i 3.g:

Afsætning, erhvervsjura, fransk, finansiering, idræt, international økonomi, kulturforståelse, matematik, musik, psykologi, samfundsfag og tysk.

Ansøgning og optagelse

Hvis du gerne vil gå på Matematik og økonomi, skal du søge om at blive optaget via www.optagelse.dk.

Tilmeld dig her