Internationale sprogstudier

Brænder du for sprog? Drømmer du om at arbejde rundt omkring i verden? Og vil du gerne forstå fremmede kulturer?

Uddan dig på Merkantilt Gymnasium (HHX) på Selandia i Slagelse. Internationale sprogstudier

Har du sprogøre? Drømmer du om at arbejde i udlandet og bruge din viden om forskellige kulturer i praksis? Vil du gerne arbejde for en virksomhed eller organisation, der har kontorer i flere af verdens lande? Så er linjen Internationale sprogstudier måske noget for dig.

Virksomheder har brug for dem, der kan ”oversætte” deres ideer og budskaber til et andet sprog, men også med respekt for landets uskrevne spilleregler, normer og skikke. I Spanien betyder Colgate fx direkte oversat ”hæng dig selv”, og derfor er det ekstra vigtigt at have styr på sin markedsføring. Har du flair for sprog, kan du for eksempel arbejde som tolk eller oversætter.  Du kan også bruge din forståelse for, hvordan det økonomiske system virker i andre lande, til at rådgive og vejlede internationale virksomheder i, hvad de bør gøre og hvorfor.

Hvad kan du blive?

Måske ser du dig selv i et job, hvor du er med i vigtige forhandlinger, der kræver, at du er god til at kommunikere på flere niveauer og god til at fornemme andre mennesker.

Er du til salg og marketing, eller mere til økonomi og jura? Uanset hvad du godt kan lide at lave, kan det kombineres med Internationale sprogstudier.

Fagene gør dig knivskarp til sprog og kulturforståelse, og så lærer du at arbejde professionelt både i Danmark og i udlandet. Du bliver klædt godt på til at tage en videregående uddannelse på et universitet – eller til en trainee-stilling, som kan føre til en international karriere i erhvervslivet eller et job i EU.

Mærk kulturen på egen krop

Du nøjes ikke med at sidde i klasselokalet og høre om kulturer og virksomheder i andre lande. Du kommer selv ud og oplever dem på studieture.

Om uddannelsen

Studieretningsfag:

Du skal vælge linjen Internationale sprogstudier med følgende studieretningsfag: Enten Fransk A og Tysk B ELLER Spansk A og Fransk A.
I disse studieretninger anbefaler vi desuden at du vælger kulturforståelse C som valgfag.

Obligatoriske fag

A-B-C angiver fagenes slutniveau, og hvor mange år man har faget. A niveau-fagene har du f.eks. alle 3 år.

A-niveau fag:
Dansk, Engelsk og dit 2. fremmedsprog. Dit 3. fremmedsprog må være på A- eller B-niveau

B-niveau fag:
Virksomhedsøkonomi, Afsætning, International økonomi og Historie.

C-niveau fag:
Erhvervsjura, Samfundsfag, Matematik og Informatik.

Valgfag

Mulige valgfag i 2.g:

Idræt, innovation, finansiering, kulturforståelse, markedskommunikation og psykologi.

Mulige valgfag i 3.g:

Afsætning, Erhvervsjura, fransk, finansiering, idræt, international økonomi, kulturforståelse, matematik, musik, psykologi, samfundsfag, tysk og virksomhedsøkonomi.

Ansøgning og optagelse

Hvis du gerne vil gå på Internationale sprogstudier, skal du søge om at blive optaget via www.optagelse.dk.

Tilmeld dig her