Lastbilchauffør: Mere end et arbejde

24.11.2017

[Transportuddannelse] Jeppe går 200 % op i sin uddannelse. Læs hvad der driver ham og få hans bedste tips til at komme godt i gang.

Jeppe er ved at uddanne sig til lastbilchauffør på vejgodstransportuddannelsen.

Du kan nå det endnu

Vil du også være lastbilchauffør? Næste optag på vejgodstransport-uddannelsen er den 15. januar 2018. Ansøg her

- At være lastbilchauffør har altid ligget i mine gener. Min farfar var vognmand og min far er selvstændig vognmand. Det i skolen interesserede mig ikke så meget, fordi jeg allerede dengang vidste, at jeg ville noget andet. Jeg ville arbejde med mine hænder, fortæller Jeppe Holm Jensen.

Allerede i 0. klasse startede Jeppe med at sidde og tegne lastbiler. Det gik halvdelen af hans folkeskole-tid med, for han vidste, at han ville noget mere.

Dog var det ikke alle fag i skolen, som Jeppe fandt helt uinteressante.  Faget geografi løb nemlig med Jeppes opmærksomhed.

- Det med at finde rundt på et kort og hurtigt kunne beregne den hurtigste rute mod et mål, er super spændende. Og så kommer det mig virkelig til gode på min uddannelse og på min læreplads hos Oluf Jensen, smiler Jeppe.

Vil du styre din egen hverdag og mærke friheden bag et rat? Ansøg her.

Uforudsigelighed er fedt
Som lastbilchauffør skal du stå til rådighed, og være klar til at sige til eller fra, når vognmanden spørger, om du kan tage den næste opgave. Og netop planlægningen vs. det uforudsigelige, er noget af det, Jeppe elsker allermest ved sin uddannelse:

Når jeg har kørt et læs færdigt, og ringer hjem til vognmanden, er jeg spændt; for hvad bliver mon den næste opgave? Hvor skal jeg hen? Og hvordan kommer jeg derhen? Det uforudsigelige er rigtig fedt.

Vejgodstransport-uddannelsen handler om mere end at køre lastbil. Frihed for eksempel. Frihed til selv at kunne planlægge den bedste måde at løse en opgave på. Men du skal også have selvdisciplin til at nå dine mål og at turde stå ved, hvad du kan eller ikke kan nå på en dag.

Vil du vide mere om Vejgodstransport-uddannelsen? Læs mere om adgangskrav og specialer.

Det er en livsstil
Som chauffør er hele Danmark din arbejdsplads – eller hele verden, hvis du arbejder for en international vognmand. Derfor er der ikke to dage, der er ens. Du møder nye mennesker hver dag. Det er bare én af fordelene ved at tage en transportuddannelse. En anden fordel er de venner, der følger med:

- De fleste af de venner jeg har, er ved at uddanne sig til chauffører eller interesserer sig lige så meget for det, som jeg gør. For mig er det (vejgodstransportuddannelsen red.) lige så meget en livsstil, som det er et arbejde.

En chauffør er ikke altid væk
Mange bliver skræmt væk, fordi de tror, at du aldrig er hjemme som chauffør. Men sådan er det ikke alle steder, forklarer Jeppe:

- Selvfølgelig er der nogle chaufførjobs, hvor du ikke er hjemme. Heldigvis er der lige så mange, hvor du kan arbejde fra 6.00-15.00 og stadig nå at hente dine børn i vuggestuen eller børnehaven. Det kræver selvfølgelig, at du finder en vognmand, der er med på det. Men de fleste vognmænd har fået øjnene op for, at det er svært at få chaufførerne til at arbejde på skæve tidspunkter.

Går du med tanker om at begynde på Vejgodstransport-uddannelsen, er her Jeppes 3 bedste råd til at komme i gang: