Kroppens videnskab i praksis

Brænder du for sport, sundhed og kroppens fysiologi? Er du nysgerrig på, hvordan fordøjelsessystemet og hjernen fungerer? Og vil du gerne være eksempelvis fysioterapeut eller sygeplejerske?

Kroppens videnskab i praksis - studieretning på HTX på Selandia i Slagelse

Synes du kroppen er spændende? Vil du gerne vide, hvad kroppens celler består af? Hvor hurtigt en virus kan sprede sig? Eller hvordan lægemidler som for eksempel smertestillende medicin er sammensat? Vil du gerne være læge, fysioterapeut eller sygeplejerske? Så er denne studieretning måske lige dig.

Du vil arbejde med fremtidens videnskab og teori. Du prøver naturvidenskab af i praksis via eksperimenter, forsøg og laboratoriearbejde, og undersøger for eksempel smertestillende medicin og fødevarer, og lærer om celler.

Da Bioteknologi handler om at bruge ens viden om levende organismer, sundhed og sygdom på nye måder og lave produkter, der løser virkelige og aktuelle problemer, smitter studieretningen også af på andre fag. I fysik arbejder du med mekanik, der har relevans for kroppens bevægelsesmønstre. I matematik får du redskaber til at vurdere, hvor hurtigt og hvordan en epidemi spreder sig.

Denne studieretning er ideel, hvis du ønsker at starte på sygeplejeuddannelsen, fysioterapeut- eller ergoterapeutuddannelsen. Og vælger du valgfaget Matematik A, kan du læse videre som læge-, dyrlæge- eller på tandlæ­gestudiet.

Prøv det af i virkeligheden
I løbet af gymnasietiden får du mulighed for at prøve naturvidenskaben af i praksis i forbindelse med virksomhedsbesøg, foredrag og samarbejdsprojekter. Vores samarbejdspartnere kommer fra både forskningsverdenen og industrien.

Det kan du blive
Der er mange muligheder for videreuddannelse med en eksamen i Kroppens videnskab i praksis. Du kan blandt andet uddanne dig til sygeplejerske eller fysioterapeut. Hvis du vælger Matematik A kan du læse farmaci eller du kan læse medicin og blive læge. Som læge kan du arbejde som praktiserende læge inden for almen medicin. Her vil du kunne få egen lægepraksis og skulle rådgive patienten om behandling, dosering af medicin, risici osv. På sigt kan du også blive eksempelvis kirurg eller speciallæge. Du kan også vælge at uddanne dig til civil- eller diplomingeniør i bioteknologi eller kemi.

Om uddannelsen

Studieretningsfag

Bioteknologi A – Idræt B

Obligatoriske fag

Dansk A – Teknik A – Teknologi B – Kemi B – Engelsk B – Fysik B – Samfundsfag C – Idéhistorie B – Kommunikation/IT C

Valgfag

I 3.g skal du vælge mellem Matematik A – Fysik A – Kemi A – Engelsk A –

Ansøgning og optagelse

Hvis du gerne vil gå på Kroppens videnskab i praksis, skal du søge om at blive optaget via www.optagelse.dk.

Tilmeld dig her