Kok

Uddannelsen til kok/gastronom er til dig, der kan lide at eksperimentere med råvarer og nye retter. Du tænder på kulinariske madoplevelser og daglige kreative udfordringer på en gastronomisk legeplads.

Bliv kok på Kokke- & Tjenerskolen på Selandia i Slagelse

En kok/gastronom arbejder med at lave mad. På skolen lærer du om gode råvarer, at tilberede og anrette maden samt at vælge drikkevarer til. En vigtig del af arbejdet går ud på at sammensætte en menu, så det bliver en oplevelse for gæsten. Som kok/gastronom er det vigtigt, du også ved meget om samarbejde, indkøb og service og ser en fordel i en omskiftelig hverdag. Gastronomer arbejder i alle typer af fødevarerproducerende virksomheder både nationalt og internationalt, eller starter egen virksomhed.

Et godt valg for mig

Uddannelsen er fed, fordi vi laver alle mulige sjove og spændende retter, og vi har mulighed for at komme til udlandet. Jeg er selv i lære på en restaurant i Sydfrankrig.

Nick Hansen, kokkeelev

Du får en grundlæggende viden om sundhed, ernæring og madlavning, men du lærer også om indkøb, og hvordan man yder en god kundeservice.

BÅDE I KØKKENET OG I KLASSELOKALET 
Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen har du nogle dage undervisning i skolekøkkenet og andre dage i klasselokalet.

FAG 
Under uddannelsen har du undervisning i ernæringslære, salg og service, produktionshygiejne og køkkenpraktik. Du skal også have mere traditionelle fag som engelsk, regning og kalkulation samt læring, kommunikation og samarbejde.

 

 

Om uddannelsen

Brobygning og introkurser

Kom og oplev uddannelsen. Prøv et introduktionskursus (hvis du går i 8. klasse) eller brobygning (hvis du går i 9. eller 10. klasse)

Prøv brobygning på Kokke- & Tjenerskolen

Prøv introduktionskursus på Kokke- & Tjenerskolen

Uddannelsesforløb

Med en uddannelse som gastronom tilbereder du fødevarer inden for alle typer af storkøkkener eller måske bliver du den næste Masterchef.
Du kan arbejde med alt fra fast food over traditionel kromad til Michelinstjerne restauranter.
Du kommer også til at arbejde med:
• Menuplanlægning
• Sundhed
• Service og kundebetjening
• Indkøb

Grundforløb 1
På Grundforløb 1 har du valgt hovedområde og fagretning. Efter Grundforløb 1 vælger du, hvilken konkret uddannelse du vil tage. Du har altså et halvt år til at beslutte dig.
Grundforløb 1 giver adgang til alle erhvervsuddannelser på Selandia - uanset hvilket hovedområde og fagretning, du har fulgt.

Grundforløb 2
Grundforløb 2 varer i alt 20 uger. Her har du fag, som retter sig direkte mod din uddannelse. På skolen har du både teoretiske fag og praktiske opgaver – så du lærer teorien ved at bruge den i praksis. Du afslutter grundforløbet med en prøve, og du får et grundforløbsbevis.
Du skal selv finde en praktikplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med virksomheden.

Hovedforløb
Vekseluddannelsen starter her. Du arbejder i praktik i en virksomhed og er på skoleophold, hvor du lærer fagets teoretiske side.

Varighed

Varighed afhænger af det speciale, du vælger og tager fra 1 år og 6 måneder til 3 år og 9 måneder inklusiv grundforløbets 2. del. Se grafik øverst.

EUX

Denne uddannelse kan tages med EUX.
Med en erhvervsuddannelse med EUX får du et svendebrev, så du kan arbejde inden for dit fag, nøjagtig som en traditionel erhvervsuddannelse. Samtidig giver uddannelsen adgang til videregående uddannelser - på samme vilkår som unge med en gymnasial eksamen. EUX er særligt for den målrettede, fagligt dygtige og energiske elev.

Læs mere om Kok med EUX

Hvad er EUX og hvad kræver det?

Studiemiljø

Vi synes, du skulle prøve at opleve det selv.
Vi vil gerne, at du har det så godt som overhovedet muligt. Derfor har vi gratis cafè med udvalg af varme drikke, hyggelige omgivelser med pc adgang, elevrestaurant og blot for at nævne nogle aktiviteter: bordfodbold, petanque og meget mere. Og vi er meget åbne for en dialog, hvis lige netop du har et godt forslag.

Praktik

Uddannelsen som gastronom er en vekseluddannelse, hvor du veksler mellem praktik i en virksomhed og ophold på skole. Praktikforløbene varierer i længde fra 1 år og 6 måneder til 3 år og 9 måneder.
I praktiktiden bliver du oplært i de arbejdsfunktioner, som hører til uddannelsen. Du skal selv finde en praktikplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med praktikstedet. Selandia har et praktikcenter, hvor du kan få hjælp og vejledning til at finde din praktikplads (se link nederst).

Skolepraktik
Hvis du ikke har fundet en praktikplads, tilbyder Selandia dig skolepraktik i praktikcentret på Selandia. Praktikcentret giver dig en unik mulighed for at komme godt i gang med din uddannelse, selv om du ikke har en praktikplads. Uddannelsestiden er den samme, og du skal bestå dine eksamener på lige fod med dem, der er i ordinær praktik. På mange måder svarer det at være elev i praktikcentret til at være ansat som elev/lærling i en virksomhed. Undersøgelser på Selandia viser, at elever i skolepraktik er lige så efterspurgte i erhvervslivet efter endt uddannelse som elever, der har været i virksomhedspraktik.
På hjemmesiden www.praktikpladsen.dk kan du finde oplysninger om praktikpladssituationen på uddannelsen. Du kan også se, hvilke virksomheder, der er godkendt til at ansætte elever, og hvilke der har opslået ledige praktikpladser.

Praktikophold i udlandet:
Hvis du har drømme om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig til at realisere din drøm. Selandia har en lang række kontakter og et internationalt kontor, som kan bistå dig med alt det praktiske omkring et praktikophold i udlandet. Læs mere om praktik i udlandet herunder.

Praktikcenteret

Praktik i udlandet

Adgangskrav

Læs om adgangskrav til uddannelsen via link herunder.

Adgang til hovedforløb
For at komme videre til hovedforløbet, skal du have bestået følgende fag, som du gennemgår i løbet af grundforløb 2:

- Informationsteknologi på F-niveau
- Naturfag på F-niveau

Adgangskrav til uddannelsen

Voksenuddannelse (EUV)

Hvis du er fyldt 25 år, tager du en særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse for voksne (EUV).
EUV er en grunduddannelse for voksne og er lavet til dig, som ikke har en uddannelse, men er motiveret for at få det. Det kan også være, at din uddannelse er forældet, eller at du er faglært med en udenlandsk uddannelse, der ikke kan godkendes direkte i Danmark.

Uddannelsen tilrettelægges på baggrund af en kompetencevurdering. Det vil sige en vurdering af den uddannelse og den erfaring, du allerede har. Din uddannelse bliver dermed i de fleste tilfælde kortere.

Du kan få hjælp til at få vurderet dine kompetencer og dine muligheder for uddannelse og job. Kontakt Selandias Kompetencecenter, som hjælper dig på vej. Telefonnummer: 5856 7000. Mail: kcs@sceu.dk
Klik på linket herunder og læs mere om, hvordan Selandia Kompetencecenter kan hjælpe dig.

Læs om adgangskrav her (klik på faneblad ”25 år eller derover")

Kompetencecenter

Job og videreuddannelse

Videreuddannelse
Du kan blandt andet videreuddanne dig til akademigastronom, serviceøkonom eller ernæringsteknolog.

Økonomi og udstyr

Økonomi
De fleste starter uddannelsen på grundforløbet uden en uddannelsesaftale og får ikke løn. Du kan søge SU, hvis du er over 18 år. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne. Løn efter gældende overenskomst. Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

Udstyr
Når du starter på grundforløbet, skal du betale 700 kr. for knive og bog. Desuden skal du selv betale for en korrekt kokkeuniform.

Ansøgning og optagelse

Du ansøger om optagelse via www.optagelse.dk.
Er du fyldt 25 år, skal du kontakte en vejleder på Selandia og få en aftale om at få vurderet dine kompetencer.

Optagelse.dk