- Jeg laver noget nyt hver dag

17.10.2017

Asbjørn kunne godt være startet på gymnasiet. Men der var noget, han hellere ville. Læs her, hvorfor Asbjørn valgte EUX.

Tilmeld dig nu!

Vil du også gerne lave noget nyt hver dag og tage en uddannelse, hvor du både bruger hænderne og hovedet? 

Så søg om optagelse allerede nu på optagelse.dk
 

- Jeg kan lige så godt tage to uddannelser i én – det tager også kortere tid, smiler Asbjørn, der i sommers startede på sin EUX-uddannelse hos ZBC i Roskilde.

- Jeg valgte at tage min uddannelse med EUX, fordi jeg ikke ville på gymnasiet. Jeg vil gerne lave noget med mine hænder også. Og med EUX får jeg det praktiske fra en erhvervsuddannelse, samtidig med jeg får en HF-gymnasial-eksamen.

Læs også: 10 skarpe om EUX

 

Dagene skal ikke være ens 

- Jeg føler, at hvis du tager en gymnasial-uddannelse, så kommer du til at sidde bag et skrivebord. Og dét gider jeg virkelig ikke, siger Asbjørn og fortsætter,

- For mig bliver det kedeligt at lave det samme hver dag. Jeg vil hellere uddanne mig med hænderne. På dén måde er der noget nyt at lave hver dag. Jeg sidder ikke bare og glor, jeg kommer faktisk ud og skaber noget.

 

- Jeg holder mine muligheder åbne

Asbjørn vil gerne være procesoperatør.

- Som procesoperatør går jeg rundt og betjener og vedligeholder industrimaskiner for eksempel hos Danish Crown. Når jeg er færdig som procesoperatør, vil jeg gerne uddanne mig til automatiktekniker. Som automatiktekniker skal jeg ikke betjene maskinerne, der skal jeg ud og lave og reparere dem.

- En af grundende til jeg valgte en EUX er også, at jeg kan læse videre. Så hvis jeg senere vil uddanne mig til ingeniør, kan jeg det.

Læs også: Jeg drømmer om at blive ingeniør – Derfor læser jeg EUX